I ønskes alle en velsignet julehøjtid og et Godt Nyt År.

Året hvor vi har fejret 20 års jubilæet for Fynsk Pilgrimsvandring er ved at rinde ud. Stor tak for opbakning til de forskellige arrangementer i forbindelse med jubilæet og de øvrige vandringer i løbet af året.

Jubilæet blev markeret ved generalforsamlingen i Thomas Kingos Kirke, 2. Pinsedag i Skt. Knudssalen efter Pinsevandringerne, ved en koncert med musiker og sanger Sara Grabow i Fredens Kirke i Svendborg, med et foredrag ved pilgrimspræst Elizabeth Knox-Seith i Thomas Kingos Kirke og til sidst ved Adventsvandringen fra Horne Kirke. Den 26. januar er der pilgrimsandagt og generalforsamling i Thomas Kingos Kirke, og der kommer indkaldelse hertil til medlemmerne 14 dage før. Alle er velkomne til andagten.

Hold øje med hjemmesiden og Facebook-gruppen for vandringer og nyheder.

Hilser jer alle med en bøn af Dietrich Bonhoeffer 1906 – 1945.

Inde i mig er mørke

men hos dig er der lys.

Jeg er ensom,

men du lader mig ikke alene.

Jeg er svag,

men hos dig er der hjælp.

Jeg er urolig,

men hos dig er der Fred.

Inde i mig er der bitterhed,

men hos dig er der tålmodighed.

Jeg forstår ikke dine veje,

men du kender den vej jeg skal gå.

Fred og alt godt – vi ses i det nye pilgrimsvandringsår.

Bestyrelsen i Fynsk Pilgrimsvandring

🔔
🌲
❤

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *