En vandring tilrettelagt af menighedsrådet og Pilgrimspræst Anette Foged Schultz.
Anette Foged Schultz har virket som sognepræst i Kværndrup på Fyn, i denne periode var hun med til at stifte foreningen Fynsk Pilgrimsvandring.
Siden har AFS været pilgrimspræst i Viborg og nu fungerende studenterpræst i Horsens.
Vandringens tema: “Værdighed”
Vi startede med en pilgrimsandagt, hvor vi sang 3 salmer og ANF introducerede pilgrimsvandringen som et billede på menneskelivet. Vi fødes alene og må dø alene. Vi bæres fra kirken ( dåben ) ud i livet hvor vi slår følge med vore medmennesker med alt hvad det indebærer, og tilsidst bæres vi ind i kirken, hvor livsvandringen er slut.
Efter andagten gik vi i stilhed ud af kirken, med ordet taknemlighed i tankerne, efter ca. 1/2 times stillevandring samledes vi i rundkreds og delte tanker om, hvad der gør os taknemlige.
Vi vekslede mellem at tale sammen og gå i stilhed.
Et ord på vejen var:
Esajas 43. 1-4
Frygt ikke, for jeg har løskøbt dig,
(Vær ikke bange, jeg har sat dig fri)
Jeg kalder dig ved navn, du er min.
Du er dyrebar i mine øjne,
Højt agtet, og jeg elsker dig.
Med disse skønne ord gik vi i stilhed ind i kirken, lyttede til stille musik og AFS indstiftede nadveren. Vi hentede hver især brød/ost/vin i våbenhuset som vi kunne indtage ude eller i kirkerummet i fælles samtale.
Afslutning med stille musik og velsignelse.
En meget skøn og berigende pilgrimsvandring, TAK for det.
Tak for et fint indlæg om den dejlige vandring med AnetteSom at være der igen❤️