På vej – det er at vandre i frihed og gå ud alene med de andre og sin Gud.
På vej – det er at være i enkelthedens felt at nyde og at lære midt i naturens telt.
På vej – det er en kappe af stilhed og af bøn; en undren på en trappe, en mundfuld ved en brønd.
På vej – det er at glemme bekymringernes stik, og under hatten gemme et smil et øjeblik.
På vej – det er at give sig hen i stille ro. Må langsomheden blive en sang i mine sko.
På vej – det er at miste sit eget sikre skjold og mærke boblen briste og gi’ sig Gud i vold.
På vej – det er at dele med den jeg ikke så og vide, vi kan det hele, alt det der gik stå.
På vej – det er at finde ind til sig selv igen – en trækfugl inderst inde der finder vejen hjem
Arne Andreasen 2018