Generalforsamling 2020

Referat af ordinær generalforsamling i foreningen Fyns Pilgrimsvandring onsdag den 10. juni 2020 kl. 19.00 i Th. Kingos Kirke, Odense

Dagsorden:

1.    Valg af dirigent og referent.

2.    Foreningens beretning 2019.

3.    Aflæggelse af regnskab for 2019.

4.    Fastsættelse af kontingent. Bestyrelsen foreslår uændret kontingent kr. 100.

5.    Indkomne forslag.

6.    Valg til bestyrelsen.
I stedet for Anna Maria Andersson, Ninna Varming og afdøde Inger Høirup Pedersen opstiller:
Ruth Bech, Faaborg
Jens Bo Jensen, Aarup
Pia Mølgaard, Odense NØ.

7.    Valg af suppleanter.
Opstillet er:
Lene Damholt, Odense M
Marianne Svenningsen, Søndersø
Mette Vesterlund Rude, Odense M.

8.    Valg af revisor og revisorsuppleant.
Revisor Eigil Eriksen modtager genvalg.
Revisorsuppleant. Ninna Varming modtager valg.

9.    Eventuelt.

Referat:

Efter pilgrimsandagten v/Anna Maria Andersson med bl.a. smukke mindeord om foreningens afdøde formand, Inger Høirup Pedersen, og foreningens afdøde webmaster, Ole Mygind Pedersen, blev der afholdt generalforsamling – ligeledes i kirken.

Der var 20 medlemmer til stede ved generalforsamlingen.

Generalforsamlingen indledtes med velkomst af Ninna Varming. 

Ad 1:          Annemarie Johansson Bethell blev valgt som dirigent og Marianne Olesen som referent.

Ad 2:          Dirigentent læste den af afdøde Inger Høirup Pedersen udarbejdede beretning – med enkelte omformuleringer tilpasset nutiden – højt.
                 Inger havde bedt dirigenten om at læse hendes beretning højt, da hun ikke vidste, om hun ville være rask nok til at komme til generalforsamlingen den 19. marts, som blev aflyst på grund af corona-krisen.

                 Inger døde på Hospice Sydfyn den 10. april.

                 Ole Mygind Pedersen, som har været foreningens webmaster siden 2009, døde 6.
                 dage senere, den 16. april. Stor tak til Ole for at varetage vedligholdelsen af

                 foreningens hjemmeside sammen med Inger og Oles søn Morten, som i 2009 kreerede
                 foreningens hjemmeside. 
                 Æret være Inger og Oles minde.

                 2019 har været endnu et dejligt aktivt år i Fynsk Pilgrimsvandring.

                 I foråret var 4 personer til pilgrimslederkursus v/Hans Erik Lindström. Det var Ruth Bech, Hanne Brix, Gitte Østergaard og Susanne Larsen. Vi håber, at vi alle får glæde af  kurset.

                
                 Et andet hold var på Fanø i september til stilhedsvandre-retræte, nemlig Ninna

                 Varming, Hanne Brix, Astrid Larsen, Marianne Olesen og Ruth Bech.

                 I de fire vintermåneder har vi holdt pilgrimscafé i Th. Kingos Kirke.

                 I 2019:
                 29. januar var der indlæg om Hærvejsvandringer v/Ole Mygind Pedersen m.fl.

                 26. februar indlæg om den skotske pilgrimsø Iona v/Peter Grønlykke.
                 29. oktober Caminovandring til klosteret Santo Toribio v/Marianne Olesen
                 26. november Kinarejse og meditativ dans v/Annemarie Johansson Bethell.
                 
I 2020:
                 28. januar Turen til Vadstena ‘I Birgittas fodspor’ v/Marianne Olesen, Dora Nielsen og Inger Høirup Pedersen

                 25. februar vandring på Jakobsweg i Schweiz v/Rena Nørskov.

                 Det har været dejligt også at mødes i vintermånederne.  

I Pinsen 2019 var der 3-dages vandringer fra
Faaborg v/Ruth Bech og Marianne Olesen.
Kerteminde v/Arne Rasmussen, Astrid Larsen og Ninna Varming.
Bogense ‘Kun for mænd’ v/Peter Grønlykke.

2. Pinsedag var der 1-dags vandring fra:
Davinde Kirke v/Gitte Østergaard og Susanne Larsen
Bellinge Kirke v/Ruth Bech og Marianne Olesen.


I løbet af året har der været afholdt 10 1-dags vandringer:

Nytårsvandring fra Faaborg Kirke v/Marianne
Fastelavnsvandring fra Munkebo Kirke v/Inger og Ole
Forårsvandring fra Aarup Kirke v/Marianne
Vandring fra Avernakø Kirke og på Avernakø v/Ruth og Marianne
Taizévandring fra Odense Domkirke til Dalum Klosterkirke v/Inger og Ole
Vandring mellem kirker på Baagø v/Inger og Ole
Vandring fra Nyborg Kirke v/Hanne Brix
Efterårsvandring fra Gislev Kirke v/Marianne
Novembervandring fra Diernæs Kirke v/Ruth

Adventsvandring v/Arne, Ninna og Dora

                 Der har også været repræsentanter ude at holde foredrag om vores pilgrimsforening
                 rundt om på Fyn.           

                 Desuden har vi holdt bestyrelsesmøder og omkring Pinse ruteledermøder.

                 Marianne er administrator på foreningens Facebook, som har omkring 380 følgere.
                 Tak for indsatsen.
                

                 Carsten Dybkjær overtog vedligeholdelsen af foreningens hjemmeside i forbindelse med
                 Oles sygdom og død og indtil vi får en ny hjemmeside. Tak til Carsten.

                 Til slut: Inger TAKKER for mange, mange dejlige pilgrimsstunder siden 2002 og ønsker,  at foreningen fortsætter med at vandre med Guds ord dybt i vore hjerte.
 

Ad 3:        Marianne Olesen aflagde regnskab og kommenterede på de enkelte indtægts- og udgiftsposter.

                 Regnskabet blev godkendt af generalforsamlingen.

Ad 4:          Kontingentet for 2020 blev fastsat til uændret kr. 100.


Ad 5:          Der var ikke indkommet forslag til bestyrelsen.

Ad 6:          Ruth Bech, Jens Bo Jensen og Pia Mølgaard blev nyvalgt til bestyrelsen for en 2-årig periode.

Ad 7:          Lene Damholt, Marianne Svenningsen og Mette Vesterlund Rude blev valgt som suppleanter for en 1-årig periode.

Ad 8:        Eigil Eriksen blev genvalgt som foreningens revisor for en 1-årig periode.
                 Ninna Varming blev valgt som revisorsuppleant for en 1-årig periode.

Ad 9:          Marianne Olesen orienterede om:

•         At der var givet 73 donationer til Fynsk Pilgrimsvandring i stedet for blomster ved Inger og Oles bisættelser. Dette efter ønske fra Inger og Ole om donationer til Fynsk Pilgrimsvandring eller Hospice Sydfyn.
Donationerne beløber sig til ca. 17.600 kr. Et stort beløb som foreningen vil vide at forvalte på bedste vis til glæde for medlemmerne.

•         Fynsk Pilgrimsvandring havde doneret 2 x 500 kr. til Hospice Sydfyn og havde modtaget takkebrev herfra, som blev læst højt.

•         Foreningen vil gerne fortsætte med at afholde pilgrimscaféer i de kolde måneder og har fået tilsagn fra Per Lysgaard Madsen, præst ved Th. Kingos Kirke, at caféerne kan fortsætte med at foregå kirkens mødelokale.
Medlemmerne blev opfordret til at komme med forslag til emner på caféer. (Der er allerede indkommet 4 forslag, som bestyrelsen kan arbejde videre med).

•        Foreningen vil i slutningen af juni invitere til mindesammenkomst for Inger og Ole i Nyborg, hvor deres gravsted er.

         Rena Nørskov fik ordet og orienterede om et kursus ‘Pilgrimsvandringer’ der finder sted på højskolen Emmaus i Haslev i uge 33. Rena havde nogle brochurer med, som blev omdelt. Rena havde selv i 2019 været på et sådant kursus og kunne varmt anbefale det.                  

Cicilia Hornbech ønskede ordet for at læse nogle tanker og ord, som hun havde nedfældet til minde om Inger og Ole.

Generalforsamlingen blev hermed erklæret afsluttet og dirigenten takkede for god ro og orden.

                 Ninna Varming bad om, at alle rejste sig og dannede en rundkreds så godt som muligt i kirkerummet og med behørig afstand og sang ”Må din vej gå dig i møde”.

                 Marianne Olesen fik til sidst ordet og takkede Anna Maria Andersson og Ninna Varming for deres arbejde i bestyrelsen og for Fynsk Pilgrimsvandring gennem mange år og overrakte en gave. 

Referent: Marianne Olesen

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

%d bloggers like this: