Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Efterårsvandring i Haastrup Bjerge

12. oktober 2025 kl. 10:15 16:00

Mødested: Haastrup Kirke, Pilekrogen 5, Haastrup, 5600 Faaborg kl. 10.15. Gudstjeneste kl. 10.30 v/vikarpræst Torben Poulsen.

Efter gudstjenesten går vi ud i Lutherlunden, en sansehave, der ligger i forbindelse med kirken. Vi kigger på og vandrer mellem lundens 12 stationer, hvor der kan dykkes ned i emner som tro, opstandelse, kærlighed, identitet m.fl. og vi spiser vores medbragte mad i denne lille oase.

Derefter vandrer vi mod Haastrup Bjerge, hvor vi kan nyde nogle spektakulære udsigter ud over landskabet med Helnæsbugten i baggrunden. Der vil være stillevandring undervejs.

Km-mæssigt er vandringen kort, på ca. 6 km, men der er mange højdemeter. Underlaget er markvej, græssti og trampesti.

Tilbage ved Dronningeudsigten slutter pilgrimsvandringen og der vil være kaffe/te og kage. Pris 30 kr.

Herefter ‘fri vandring’ tilbage til Haastrup Kirke ad asfaltvejen, ca. 1/2 km.

HUSK: Madpakke, drikkelse, påklædning efter vejret, gode vandskyende vandrestøvler/-sko.

Tilmelding på SMS til vandringsleder Marianne Olesen på tlf. 20891204 senest torsdag den 9. oktober 2025.

Vel mødt til pilgrimsvandring i Haastrup Bjerge.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *